Invasionen af Canada (1775)

Invasionen af Canada 1775
Del af Amerikanske uafhængighedskrig
General Montgomerys død ved angrebet på Quebec, John Trumbull 1786
Dato 1775-1776 Sted Floddalene omkring Lake Champlain og Saint Lawrence floden. Resultat Amerikansk invasion slås tilbage
Parter
De forenede Kolonier Canadiske regimenter (1. og 2. regiment)	Storbritannien Canadiske militsfolk
Ledere
Richard Montgomery Benedict Arnold Ethan Allen	Guy Carleton
Styrke
Ca. 4.000	700 – 10.000
Tab
Ca. 400 døde, ca. 650 sårede, ca. 1.500 fangne	ca. 100 døde, ca. 230 sårede, ca. 600 fangne

Invasionen af Canada i 1775 var det første store militære initiativ, som Den kontinentale hær iværksatte under den amerikanske uafhængighedskrig. En ekspedition forlod Fort Ticonderoga i New York, USA under Richard Montgomery hvorefter den belejrede og erobrede Fort Saint-Jean i Quebec, Canada, og var tæt på at tage den britiske general Guy Carleton til fange, da man erobrede Montreal. Den anden ekspedition forlod Cambridge, Massachusetts under Benedict Arnold og rykkede med stort besvær gennem vildnisset i Maine til Quebec. De to styrker forenedes der, men blev besejret i Slaget ved Quebec i december 1775.

Storbritannien sendte adskillige tusinde soldater heriblandt general John Burgoyne foruden hessiske lejesoldater til forstærkning af Quebec i maj 1776. General Carleton igangsatte en modoffensiv, som endte med at drive amerikanerne tilbage til Fort Ticonderoga. Amerikanerne under Arnolds ledelse kunne forsinke den britiske fremrykning i tilstrækkelig grad, så et angreb ikke kunne iværksættes mod Ticonderoga i 1776. Afslutningen på felttoget gjorde scenen klar til Saratogafelttoget i 1777.

I det eneste væsentlige forsøg på oprør i Nova Scotia, samlede en amerikansk født (formentlig fra Massachusetts) novascotier ved navn Jonathan Eddy en lille styrke i november 1775 og forsøgte at erobre fort Cumberland. Angrebet var ikke formelt godkendt af Den kontinentale kongres og mislykkedes i december samme år.